Et nyt år starter – men hvilken opstart!

Vi kan vist roligt konstatere at der er sket meget siden Kinaforeningens afholdelse af Kinesisk Nytår d. 1. februar!

Det altoverskyggende emne de seneste uger er den verdensomspændende coronavirus, som i stadig højere grad sætter dagsordenen for al aktivitet i alle dele af verdenen. Senest har Statsministeren med det øvrige folketing taget initiativ til at “lukke Danmark ned”. Det betyder at der i skrivende stund forberedes en række lovforslag til vedtagelse, som i praksis betyder at vi i Danmark om kort tid befinder os i en form for undtagelsestilstand.

De foreløbige anbefalinger til bl.a. foreninger er at indstille al aktivitet der samler mennesker i stører grupper. Alt sammen for at mindske spredningen, så sårbare eller udsatter grupper i befolkningen der smittes kan få den påkrævede behandling, eller helt undgå at blive smittet – så sundhedsvæsnet kan følge med sygdomudviklingen!

Inden udviklingen af virusspredningen kom så vidt, nåde vi i foreningen at holdes vores Kinesiske Nytårsfest. Vi vil gerne i den forbindelse takke jer medlemmer for den store opbakning i gav ved at deltage i arrangementet i Kolding. Faktisk var jeres opbakning så stor, at der for første gang i flere år var en lille stigning i antal deltagere i foreningens fejring af det Kinesiske Nytår. Desværre havde ambassaden ikke mulighed for at deltage, som den ellers plejer at gøre. Det er bestyrelses opfattelse, at ambassaden gør sig store anstrengelser for at deltage i Kinaforeningens fejring af det Kinesiske Nytår, men at det bl.a. var pga. situationen i Kina med spredningen af coronavirus der var årsag til ambassadens afbud.

Vi vil derfor rettet en stor tak til ambassaden og dens medarbejdere for at have bidraget til Kinaforeningens festligholdelse af det Kinesiske Nytår, ved at engagere en række kunstnere til at underholde med dans og musik til stor fornøjelse for dette års deltagere i foreningens fejring af det Kinesiske Nytår.

På generalforsamlingen, som sædvanligvis afholdelse i forbindelse med nytårsfesten, var der særligt 2 emner der blev fremhævet: Cafeaften om tilbagerejse og tiltag i forhold til vores unge.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev der fastlagt et par datoer for mulig afholdelse af cafeaften – 12. maj i Aarhus og 26. maj i Køge – nærmere herom følger! Ønskes der flere cafemøder andre steder i landet hører vi gerne om det og stiller gerne op! Vi har tillige gang i at arrangere et par gange med Kinesisk madlavning for børn og forældre, men mangler endnu et par datoer.

Omkring vores unge arbejder bestyrelse på at engagere vores unge i forbindelse med kommende nytårsfest og opstarte et fælles netværk på de unges præmisser!

Selvom coronavirus i den kommende periode også vil sætte dagsordenen for hvad der kan foregå, regner vi selvfølgelig med at hverdagen som vi kender den snart vender tilbage, så vi alle kan fortsætte med vores vante daglige liv. Indtil da vil vi endnu engang takke for alle i medlemmers opbakning i det forgangne år.

Share Button

Skriv et svar