Vi har kigget dybt i vores gamle materialer, og gjort en del af det tilgængelige igen via hjemmesiden. Det drejer sig om lister over litteratur, artikler m.m. som selvfølgelig relaterer sig til Kina, og som (måske) kunne være interessant at læse eller genlæse.
Der er tillige en række anmeldelser af nogle af bøgerne, som I medlemmer har været så venlige af lave. Listerne er på ingen måde fyldestgørende, og derfor vil vi opfordre til at I kommer med forslag til hvad vi kan supplere dem med. Det gælder naturligvis også m.h.t. anmeldelserne.
På tærsklen til den helt store genåbning af samfundet, lykkedes det at afholde den årlige generalforsamling i Kinaforeningen. Denne gang virtuelt og ikke, som vi plejer, i forbindelse med foreningens afholdelser af Kinesisk Nytår. Nytårsfesten måtte igen i år aflyses pga. truslen fra Corona.
Vi behøver vel næppe sige det, men gør det alligevel. Corona hærger stadig, og det påvirker os endnu engang.
Det betyder at vi igen i år IKKE afholder Kinesisk Nytårsfest. Vi fastholder derimod at afholde generalforsamlingen, men denne gang virtuelt!
Medlemmer af Kinaforeningen vil i december modtage et Nyhedsbrev på e-mail. I Nyhedsbrevet står der mere om afholdelsen af generalforsamlingen 2022.
I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på at bestyrelsen har vedlagt to forslag om kontingentfritagelse med de seneste års Coronasituation som begrundelse.
Corona situationen udvikler sig stadigvæk. Nu, heldigvis, i en mere gunstig retning!
En stor del af os er blevet vaccineret, eller er godt i gang med at blive fuldt vaccineret, og vi går en gunstig tid i møde, hvor virus ikke spredes så nemt og hurtigt.
Vi er optimistiske hvad angår en tilbagevenden til mere normale tilstande, hvor vi alle kan komme i gang med en lang række at de sociale aktiviteter vi kender fra tiden før Covid-19.
Coronasituationen taget i betragtning, har bestyrelsen på bestyrelsesmøde i dag (lørdag d. 16. januar 2021) valgt at udsætte Generalforsamlingen 2021.
Indtil videre forventer vi at Generalforsamlingen 2021 afholdes i løbet af maj måned. Vi har planlagt et bestyrelsesmøde i april hvor vi igen overvejer situationen, men forventer fortsat at afholde generalforsamlingen virtuelt.
Som annonceret, har bestyrelsen indstillet til generalforsamlingen at kontingent for 2021 bortfalder. Da der normalt udsendes kontingentopkrævning i løbet af april, har vi besluttet at udsætte opkrævningen til efter generalforsamlingens afgørelse (forhåbentlig) i maj.
Pga. COVID-19 har det ikke været muligt at gennemføre aktiviteter i Kinaforeningen i hele 2020, med undtagelse af foreningens årlige tilbagevendende begivenhed; Kinesisk Nytårsfest og Generalforsamlingen, 1. februar 2020.
Som tingene udvikler sig omkring COVID-19 forudser bestyrelsen desuden, at det ikke bliver muligt at gennemfører Kinesisk Nytårsfest, planlagt til afholdelse d. 30. januar 2021. Pga. arrangementets karakter og indhold ser vi ingen mening i en evt. udsættelse af arrangementet til et senere tidspunkt på året.
Det er derfor med stor beklagelse bestyrelsen hermed meddeler at Kinesisk Nytårsfest 2021 aflyses. (Se Nyhedsbrev eller hjemmesiden om Generalforsamlingen!)
Da det er generalforsamlingen som er foreningens højeste myndighed, finder bestyrelsen det nødvendigt at få gennemført den årlige generalforsamling som planlagt i forbindelse med det nu aflyste arrangement Kinesisk Nytårsfest i Kinaforeningen.
Udviklingen omkring COVID-19 gør, at bestyrelsen forudser at der fortsat vil være en række restriktioner, herunder begrænsninger i antallet af personer der må forsamles, på datoen for afholdelse af generalforsamlingen.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi i Kinaforeningen vil gennemføre Generalforsamlingen d. 30. januar 2021 kl. 11 virtuelt! (Se indkaldelse til Generalforsamling i Nyhedsbrev eller på hjemmesiden)
Hvilken applikation der vil blive brugt, har bestyrelsen endnu ikke taget stilling til.
Bestyrelsen vil naturligvis i god til inden afholdelse af mødet (minimum to uger) udsende oplysninger om hvilken applikation der vil blive brugt, så alle kan nå at sætte sig ind i hvordan det fungerer.
Kontingentopkrævning!
Situationen omkring COVID-19 har mildest talt været usikker siden marts, hvorfor bestyrelse også har været forbeholdende med at opkræve kontingent, hvilket ellers normalt finder sted i foråret. Senest har der også været udfordringer med at få gennemført PBS opkrævningen.
Det er Generalforsamlingen, som er foreningens højeste myndighed, der fastsætter medlemskontingentet. Da generalforsamlingen først afholdes 30. januar 2021 (Se Nyhedsbrev og hjemmesiden), finder bestyrelsen det ikke muligt at undlade at opkræve kontingent for 2020, men samtidig kan vi ikke gennemføre opkrævningen som vi plejer!
Vi beder derfor om at kontingentet for 2020 indbetales manuelt på foreningens konto– Gerne inden året udgang!
Bestyrelsen foreslår derfor at Generalforsamlingen (Se Nyhedsbrev og hjemmeside) vedtager, at der ikke opkræves medlemskontingent for 2021 som kompensation for de manglende aktiviteter beskrevet ovenfor.
Vi håber på forståelse hos alle jer medlemmer, og ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår.
I lighed med resten af Danmark påvirker coronakrisen også Kinaforeningen.
Vi har tidlige annonceret at vi ville afholde cafeaftner i maj, men må naturligvis udsætte det på ubestemt tid pga. situationen omkring coronakrisen. Vi følger udviklingen og vender tilbage når der er udsigter til at vi igen kan samles til arrangementer.
Vi kan vist roligt konstatere at der er sket meget siden Kinaforeningens afholdelse af Kinesisk Nytår d. 1. februar!
Det altoverskyggende emne de seneste uger er den verdensomspændende Corona virus, som i stadig højere grad sætter dagsordenen for al aktivitet i alle dele af verdenen. Senest har Statsministeren med det øvrige folketing taget initiativ til at “lukke Danmark ned”. Det betyder at der i skrivende stund forberedes en række lovforslag til vedtagelse, som i praksis betyder at vi i Danmark om kort tid befinder os i en form for undtagelsestilstand.
Lørdag d. 1. februar 2020 holder Kinaforeningen – traditionen tro – Kinesisk Nytårsfest.
Igen i år bliver arrangementet afholdt på Hotel Scandic i Kolding.
Som tidlige kan familier, bosat øst for Storebælt, få refunderet broafgiften i forbindelse med deltagelse i nytårsfesten. Du kan læse mere herom i den vedhæftede fil!