![\"Share](\"https:\/\/static.hupso.com\/share\/buttons\/lang\/da\/share-medium.png\")
<\/a>Da jeg fik kendskab til bogens udgivelse i 2001, var min f\u00f8rste tanke: dejligt – en bog om de sidste 20 \u00e5r i Kina. Den bog m\u00e5 vi have hjemme hos os. N\u00e5r man har et barn f\u00f8dt i Kina, er man jo meget optaget af Kinas udvikling og situation helt op til i dag.<\/p>\n\n\n\n
Bogens forfatter har arbejdet, boet og rejst i Kina i over 10 \u00e5r som ansat i Udenrigsministeriet og EU Kommissionen, hvilket g\u00f8r, at forfatteren har f\u00e5et Kina ind under huden. Da jeg havde skaffet bogen og s\u00e5, at bogens f\u00f8rste kapitel er stedf\u00e6stet i Nanchang – byen i den provins, hvor min mand og jeg hentede vores datter, kunne jeg ikke vente med at komme i gang med bogen.<\/p>\n\n\n\n
‘At pege p\u00e5 m\u00e5nen’ er en blanding af breve til bekendte og artikler og tegner billedet af Kinas udvikling fra Deng Xiaoping og frem til i dag. Man f\u00e5r indtryk af hverdagen i Kina – i byerne og p\u00e5 landet – via forfatterens beskrivelser af de venner og forretningsforbindelser, han har i Kina. Samtidig f\u00e5r man ogs\u00e5 indtryk af, hvordan partiapparatet i Kina fungerer i praksis.<\/p>\n\n\n\n
Bogens kapitel IV handler om studenterdemonstrationerne i 1989 og i s\u00e6rdeleshed 4. juni 1989. Deng Xiaoping sammenlignes med en kejser, der bliver n\u00f8dt til at demonstrere, hvem der har magten – hvem der er kejser. Man kan m\u00e6rke den intense stemning, der var i Peking i ugerne op til 4. juni 1989, hvilket fremh\u00e6ves af dagbogsformen. Bogen er p\u00e5 dette sted, som s\u00e5 mange andre steder i bogen en \u00f8jenvidneberetning om et stykke nutidshistorie, samtidig med at tingene bliver sat i perspektiv.<\/p>\n\n\n\n
Konklusionen er, at bogen er interessant og sp\u00e6ndende i b\u00e5de form og indhold.<\/p>\n\n\n\n
(Anmeldt af Helle Jespersen)<\/p>\n