{"id":1403,"date":"2022-03-18T15:15:09","date_gmt":"2022-03-18T14:15:09","guid":{"rendered":"http:\/\/kinaforeningen.dk\/?page_id=1403"},"modified":"2022-03-18T15:32:45","modified_gmt":"2022-03-18T14:32:45","slug":"johnson-kay-ann-wanting-a-daughter-needing-a-son","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kinaforeningen.dk\/?page_id=1403","title":{"rendered":"Johnson, Kay Ann: Wanting A Daughter, Needing A Son"},"content":{"rendered":"\n

Denne bog b\u00f8r enhver \u201dKina-adoptant\u201d l\u00e6se! <\/p>\n\n\n\n

Den er en gave til os som s\u00f8ger information om baggrunden for vores b\u00f8rns sk\u00e6bne i Kina. Jeg tror ogs\u00e5, at bogen vil kunne give vores d\u00f8tre mere ro i sj\u00e6len, n\u00e5r de bliver gamle nok til at l\u00e6se den. De skal ikke slippes l\u00f8s p\u00e5 bogen f\u00f8r tidligst i gymnasie-alderen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Kay Ann Johnson har selv en adoptivdatter fra Kina, og hun har i de sidste 12 \u00e5r forsket i adoption, b\u00f8rnehjem og hitteb\u00f8rn i Kina. Bogens konklusioner er s\u00e5ledes aktuelle og begrundede, og g\u00f8r op med mange myter. Det vigtigste konklusion (for os som har adopteret piger) er, at det er meget sj\u00e6ldent, at den f\u00f8rstef\u00f8dte datter efterlades. S\u00e5 med stor sandsynlighed har vores piger alts\u00e5 en biologisk stores\u00f8ster i Kina!<\/p>\n\n\n\n

En anden sp\u00e6ndende ting i bogen er, at det bliver klart hvorfor reglerne for adoption fra Kina har \u00e6ndret sig fra at kr\u00e6ve barnl\u00f8se for\u00e6ldre over 35 \u00e5r, til nu at tillade adoption af flere b\u00f8rn, fra og med for\u00e6ldrene er 30 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Bogen er kritisk overfor, at de kinesiske myndigheder har vanskeliggjort indenlandsk adoption i Kina. Til geng\u00e6ld s\u00f8rger CCAA jo for, at udenlandske adoptioner k\u00f8rer p\u00e5 skinner. Og et andet meget gl\u00e6deligt budskab i bogen er da ogs\u00e5, at midlerne fra udenlandske adoptioner i h\u00f8j grad kommer b\u00f8rnehjemmene til gode. Til gavn for de b\u00f8rn som er blevet tilbage, og for lokal-samfundet i \u00f8vrigt. Det kan jeg i hvert fald selv nikke genkendende til. S\u00e5 sent som i g\u00e5r s\u00e5 jeg billeder p\u00e5 nettet (fra amerikanske adoptanter), af det sprit-nye b\u00f8rnehjem i YongFeng, hvor vi adopterede vores f\u00f8rste datter fra.<\/p>\n\n\n\n

Hvert af bogens kapitler er inspireret af tidligere udgivne artikler. Forfatteren har derfor valgt, at kapitlerne skal kunne st\u00e5 alene. Det er sikkert ogs\u00e5 det nemmeste for hende, men det giver en del gentagelser. Til geng\u00e6ld kan man jo s\u00e5 l\u00e6se bogen et kapitel af gangen uden at tabe tr\u00e5den.<\/p>\n\n\n\n

(Anmeldt af Ole D\u00fcnweber – Far til Asta-Mai Qun, f\u00f8dt i Jiangxi, og Ida-Marie Xiu, f\u00f8dt i Hunan.)<\/p>\n

\"Share<\/a>