Bresner, Lisa: Alle nætters drøm. (1999)

En meget smuk billedbog om en drømmerejse i det gamle Kina.

Der findes ikke mange bøger med kinesiske eventyr og denne adskiller sig i øvrigt også ved at give os et indblik i det kinesiske skriftsprog.

I hvert kapitel lærer man 5 kinesiske tegn. Hver gang et skrifttegn er introduceret, bliver ordet i teksten skiftet ud med det kinesiske tegn og en tegning viser hvordan det kaligraferes. Bagerst i bogen er der en oversigt over skrifttegnene og de kinesiske tal fra 1-10.

Selve fortællingen handler om lille Tangs drømmerejse, der begynder ved den store mur i nord, går videre til den gådefulde Kejser i øst og fiskeren på floden i syd, før han til sidst når dragens paradis i vest. Bogen, der er illustreret med flotte tegninger i kinesisk stil, kommer godt omkring den kinesiske kultur, filosofi, mytologi, religion og kunst.

Målgruppe: 7-10 år
Bedst til oplæsning og samtale.

Share Button