Cafeaften i Aalborg – Tilbagerejse

你好
Kina foreningen inviterer på en kom-sammen aften, omhandlende Rebeccas rundrejse i Kina i 2024.

På min rundrejse i Kina besøgte jeg blandt andet min ophavs by Chongqing, som er Kinas største by med hele 32 mio. indbygger. Her fik jeg arrangeret et besøg på mit børnehjem, hvor børnehjemslederen viste mig rundt og bagefter bød på en kæmpe middag. Jeg fik dermed mulighed for at afprøve mit kinesiske sprog som jeg har haft på gymnasiet.

Det var en fantastik tur sammen med min kæreste, og jeg er nu klar til at dele turen med smil og begejstring for dem der har lyst til at høre hvordan det hele gik.

Det vil foregå hjemme hos mig i Aalborg, hvor man blandt andet kan se de souvenirers jeg fik høstet sammen på min vej gennem de 5 kinesiske byer jeg besøgte: Beijing, Chongqing (børnehjem), Huangshan, Hangzhou og Shanghai.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få praktiske tips og tricks til egen planlægning, hvis man selv har gået med tanker om en rejse rundt i Kina og tage på en tilbagerejse.

Praktisk information:
Tidspunkt
: Onsdag d. 23. april 2025, kl. 18:00 – 20:00
Sted: Aalborg by, 9000 Aalborg (Præcis adresse oplyses ved tilmelding!)
Forplejning: Kaffe, the, kage m.m.
Tilmelding: SMS ( Rebecca) 40 68 90 88
Tilmeldingsfrist: 18. april 2025

Share Button

Kinesisk Nytårsfest 2025

Lørdag d. 1. februar 2025 holder Kinaforeningen igen Kinesisk Nytårsfest.

Slangens år: 29. januar 2025 - 16. februar 2026

Det er med stor glæde at vi igen kan indbyde foreningens medlemmer til at fejre det Kinesiske Nytår på Hotel Scandic i Kolding, hvor vi i samme anledning afholder den årlige generalforsamling.

Familier bosat øst for Storebælt, kan igen i år få refunderet broafgiften i forbindelse med deltagelse i nytårsfesten.

Alt det og meget mere, kan du læse om nedenfor, og i den vedhæftede fil nederst i dette opslag.

Læs videre “Kinesisk Nytårsfest 2025”
Share Button

Nyt-år og generalforsamling

Et nyt (kinesisk) år er forlængst startet, men det blev uden fejring i regi af Kinaforeningen!

For få tilmeldte endte med en aflysning af den ellers traditionelle fejring med kaffe og kage, underholdning, bespisning og hyggeligt samvær i kinesisk inspirerede pyntede lokaler. Vi gætter på at tidspunktet – for nogle tæt på vinterferien – har været den primære årsag til den lave tilslutning …

Måske har I i stedet markeret begivenheden der hjemme med pynt og hjemmelavede kinesiske retter, eller benyttet lejligheden til at besøge den lokale kinesiske restaurant?

Kinesisk nytårsfest eller ej, så skal der jo holdes en generalforsamling jf. foreningens vedtægter. Den blev så virtuel, som vi har prøvet det før; under Covid-19 pandemien. Værd at nævne fra generalforsamlingen er, at der blev vedtaget en række ændringer af vedtægterne. Det gælder en række sproglige ændringer, som bestyrelsen på generalforsamlingen 2023 blev pålagt at arbejde med. Derudover blev det vedtaget, at unge udeboende adopterede indtil det fyldte 30. år betaler halvt kontingent, hvilket er i tråd med det som Adoption & Samfund har besluttet for deres medlemmer. Tanken er at det ikke skal være økonomien der gør at unge vælger Kinaforeningen fra.

Af flere forskellige årsager var det ikke muligt at gennemføre cafeaften om tilbagerejse i det forgangne år. I bestyrelsen er vi meget opsatte på at få stablet dette på benene i år. Ønsket er at lave et arrangement (både på Fyn/Sjælland og i Jylland) hvor der er mulighed for at snakke med adopterede og adoptanter, som har været på tilbagerejse, om hvordan en tilbagerejse opleves. Altså et arrangement både for de adopterede og adoptanter. Vi har allerede tilkendegivelser fra én familie om at medvirke som oplægsholdere.

For at finde det bedst egnede tidspunkt for afholdelse af Kinesisk Nytår i Kinaforeningen i 2025, har vi allerede på årets første bestyrelsesmøde fundet datoen for afholdelse af nytårsfesten. Kinaforeningens Nytårsfest bliver lørdag d. 1. februar 2025 📅. Vi håber således at rigtig mange af jer medlemmer af Kinaforeningen finder mulighed for at deltage i denne tilbagevendende festlige tradition.

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer 🌞

Share Button

Filmfestival ‘Transnational adoption – film, talks, litteratur, musik og kunst’ i Cinemateket fra den 2. – 4. Maj

Festivalen vil sætte nye perspektiver på fortællingen om adoption og vil gennem filmkunsten udforske de komplekse problemstillinger adopterede og adoptanter oplever i forbindelse med transnational adoption.

Læs om festivallen og book billetter på Det Dansk Filminstituts hjemmeside:
Transnational Adoption.

Torsdag den 2. maj 2024

(GRATIS – kræver booking af billet) Fucking Adopted m. åbning og programpræsentation // Transnational adoption // Cinemateket

Return to Seoul m. talk om filmsprog og adoptionsskildringer // Transnational adoption // Cinemateket

Fredag den 3. maj 2024

Approved for Adoption m. talk om adoptionsnarrativer // Transnational adoption // Cinemateket

(GRATIS) litteraturoplæg + bogoplæsning + koncert // Transnational adoption // Cinemateket

Mija Yoon og Thomas Lerche
Initiativtagere og arrangører på filmfestivalen Transnational adoption – film, talks, litteratur, musik og kunst

Share Button

Indkaldelse til generalforsamling i Kinaforeningen 2024

Selv om der i invitationen til Nytårsfesten står, at der også afholdes generalforsamling, indkaldes hermed til den ordinære generalforsamling i Kinaforeningen.

Generalforsamlingen afholdes:

lørdag d. 24. februar 2024 kl. 11:00 – Virtuelt.

Som medlem af Kinaforeningen, vil du snarest modtage en indkaldelse med oplysninger om mødet.

Dagsorden er jf. foreningsvedtægterne.

Share Button

Kinesisk Nytårsfest i Kinaforeningen 2024

Lørdag d. 24. februar 2024 holder Kinaforeningen igen Kinesisk Nytårsfest.

Som sædvanlige er det vores store fornøjelse igen at kunne indbyde foreningens medlemmer til at deltage i den årlige fejring af det Kinesiske Nytår på Hotel Scandic i Kolding.

Familier bosat øst for Storebælt, kan igen i år få refunderet broafgiften i forbindelse med deltagelse i nytårsfesten. Du kan læse mere herom i den vedhæftede fil nederst i dette opslag.

Læs videre “Kinesisk Nytårsfest i Kinaforeningen 2024”
Share Button

Tid til kontingent indbetaling 2023

Efter en del udfordringer med IT, er det igen blevet muligt at indbetale til foreningskontoen. Alle hidtil registrerede betalende medlemmer har således i dag modtaget en mail, hvori det fremgår at det nu igen – om end noget forsinket – er blevet tid til at indbetale det årlige kontingent.

Har man ikke modtaget en mail angående ovenstående, er det fordi man IKKE har betalt kontingent for 2022, og dermed – naturligvis – er blevet fjernet fra foreningens medlemsdatabase. Ønsker man at genoptage sit medlemskab af foreningen, er man meget velkommen til at rette henvendelse til et medlem af bestyrelsen.

Fristen for indbetaling af kontingent er 31. december 2023. Her på foreningens hjemmeside kan man se de betalingsmuligheder der er for at betale sit kontingent.

Share Button

Adoption og Samfund (A&S) holder Landsmøde og Generalforsamling …

… og vi vil gerne opfordre vores medlemmer, som også er medlem af A&S, til at deltage.

Arrangementer foregår weekenden d. 11. og 12. november på Scandic i Odense. I kan tilmelde jer hele arrangementet, eller nøjes med at deltage i noget af det. I kan læse mere om arrangementet og tilmelde jer ved at følge nedenstående link.

Adoption og Samfund – Landsmøde 2023.

Adoption og Samfund – Generalforsamling 2023.

Adoption og Samfund – Særligt for ungdomsmedlemmer.

Share Button

Dragebådsfestival

Det er tid for afholdelse af den traditionelle dragebådsfestival. Ikke kun i Kina, men rundt omkring i det meste af verdenen holdes der lokale konkurrencer i dragebådssejllads.

Kinaforeningen (i skikkelse af tidligere formand Søren Lodberg) har for år tilbage arrangeret en tur for interesserede, til dragebådsfestival i Hamborg. Man behøver ikke længere ar rejse så langt for at overvære dragebådskonkurrencer. For 6. gang har der været arrangeret dragebådsfestival i København. Måske er der medlemmer af Kinaforeningen som overværede begivenheden?

Et opslag på Google giver en ide om hvor udbredt og stor begivenheden er rundt om i verdenen …

Share Button

Nyhedsbrev fra april

Det ser ud som om vi i Kinaforeningen, i lighed med andre foreninger, er ramt af eftervirkninger fra Covid-19 krisen.

En opgørelse af kontingentindbetalingen for 2022 viser således, at foreningen er reduceret til ca 50 familier mod tidligere mere end 300 familier!

Vi tror IKKE at det er et retvisende billede af foreningens størrelse. Vi tror det i højere grad dækker over at mange endnu ikke har fået betalt kontingentet, da der har været kontingentfritagelse for 2020 og 2021 …

Læs videre “Nyhedsbrev fra april”
Share Button