Adoption og Samfund har været til møde i Ankestyrelsen, hvor psykolog og chefkonsulent Anita Berner, der bl.a. er leder af PAS-ordningen, opfordrede A&S til at videreformidle Ankestyrelsens tiltag med at etablere børnegrupper.
På Sjælland har man med stor succes gennemført gruppeforløb for børn i aldersgruppen 13-14 årige og pt. er der lige startet en ny børnegruppe op – og endnu en gruppe er på vej!
I Jylland starter der snart en gruppe op i Silkeborg-området for 9-10 årige.
På Fyn er der endnu ikke nok ansøgere til, at man kan etablere en gruppe!
Børnene fordeles bl.a. i grupper efter hvor de rent geografisk er bosiddende og efter alder, som fx.:
9-10 årige
11-12 årige
13-14 årige
Hvis du mener dit barn har lyst, evne og overskud til at indgå i en gruppeforløb, kan du læse mere om børnegrupper på Ankestyrelsens hjemmeside (Klik på linket)
BEMÆRK!
For at komme i betragtning, skal der udfyldes og indsendes et skema. Du finder ansøgningsskemaet til børnegrupper på Aksestyrelsens hjemmeside (klik på linket)
Hvis du/I har spørgsmål af praktisk karakter, kan de stiles til ast@ast.dk


