Ølbycenteret i Køge lagde i aftes lokaler til Kinaforeningens andet Cafe-aften-møde om tilbagerejse. Et møde hvor vi endte med at være 17 fremmøde hvoraf 3 var teenagere.
Heidi Jensen havde fundet et rigtig fint lokale i Ølbycenteret som både indbød til nærvær, men hvor der også var mulighed for at holde et arrangement for en lidt større forsamling, og hvor der var flere skærme og en projektor, så der både kunne vises billeder og et klassisk PowerPoint show 🙂
Vi erfarer i foreningen at flere og flere af vores medlemmer gør som flere andre adoptivfamilier med børn fra andre lande end Kina. Det rejser tilbage til deres børns oprindelsesland for at besøge og opleve den verden de kommer fra af i dag. Bevægegrundene er sikkert mange, og der er efterhånden ved at være en del interesse for området. Vi husker måske eksempler fra TV udsendelser hvor vi følger familier der skal adopter og VI er med i processen, eller “Sporløs” hvor adopterede forsøger at finde biologiske familiemedlemmer eller personer fra deres liv før bort-adoptionen. Heldigvis er interessen for at forske – videnskabeligt – i området også stigende. Adoption & Samfund, som bruger meget energi på at der fra politisk side skal være fokus området, og bl.a. har sørget for at PAS ordningen er blevet permanent og udvidet, har på A&S’s hjemmeside lavet en oversigt over forskning på området. Man kan også få et indtryk af interessen for området ved at lave en Google Scholar søgning om “forskning om adoption”. OBS! Det er ikke alt som kommer frem i søgningen der har med den slags adoption vi her taler om! Man kan måske også forestille sig at der med tiden vil opstå interesse for adoptivforældrene!?
Som med alt muligt andet man læser, ser eller hører skal man huske at det vi får at vide, er noget nogle andre ønsker at vise eller belyse. Det er aldrig hele sandheden, men forhold som formidleren ønsker at vise eller forsøger at belyse. Således er det også tilfældet for Cafemødet igår i Køge. Den fortælling som blev fremlagt igår indeholdt de forhold jeg havde ment var væsentlige for deltagerne. Heldigvis var spørge-lysten stor hos alle jer fremmødte;
Valg af rejsebureau? Hvorfor et rejsebureau? Priser på rejse? Kvalitet af hotel? Guide eller ikke guide? Hvad med risiko for at børne bliver væk? Kan man selv kontakte børnehjemmene og komme på besøg? Hvad var børnenes reaktion på at se og opleve børnehjem og personalet? Hvad sagde personalet? Kunne børnene genkende noget? Var der personale tilstede som havde passet børnene? Hvornår er det rigtige tidspunkt at rejse på? Er det dyrt at køre i hurtigtog? Bliver man kørersyg? Kan kineserne tale engelsk? Er de nærgående? Hvad hvis nogen blev syge på rejsen? Hvor lang tid skal man være afsted? Fik I nok af Kina? Er det bedst at besøge børnehjemmene først eller sidst på turen? Hvornår på året er det bedst at tage afsted? Var det børnenes ønske at tage afsted? Hvor gamle skal børnene være? Kan man godt selv være turist uden guide? Kan man selv arrangere transport rundt til det man vil se? Er det muligt at spise andet end kinesisk mad i Kina? Også ude i provinsen? Følte I jer velkomne på børnehjemmene? Fik I nye oplysningen om børnene? Hvad så nu 2 år efter? Har det forandret noget?
Så vi fik både snakket om praktiske ting, overvejelser om hvordan børnene og vi voksne ville have det med at stå i – måske – følelsesladede ikke-forberedte situationer eller rum og hvilke indtryk det har sat hos børn og voksne.
Overskriften antyder at lysten og interessen for at rejse tilbage og gense Kina er tilstede. Og der var da også flere af jer deltagere der allerede er igang med at arrangere jeres tilbagerejse. Det var rigtig dejligt at også I deltog i cafemødet, og dermed bidrog med at kvalificere snakken om alle de overvejelser og forhold der er forbundet med at gense Kina og alt det der hører med.
Vi glæder os til at jer der skal afsted, og jer der måske lige har været afsted, men lige skal sunde jer lidt over alle indtrykkene, melder jer til at bidrage med det nyeste om det praktiske, og om alle de andre indtryk og oplevelser som I får eller fik på jeres tur, så billedet af hvordan det er at rejse tilbage kan blive endnu mere nuanceret. Måske kan der være flere om at holde et oplæg på en gang, så der er noget at sammenligne med? For som med adoption, er der vel heller ikke to tilbagerejser der er ens 🙂
